Om foreningen / Historie

Historie

  • Foreningen er stiftet den 3. juni 1969 af samtlige forretningsdrivende i Guderup. Formålet var, at opnå fælles reklamefremstød for foreningen medlemmer og et bedre samarbejde mellem byens handlende.
     
  • Senere blev også byens/omegnens håndværkere og servicevirksomheder optaget i foreningen.
     
  • 1978 indgås "Sponsorordning" med den lokale idrætsforening EUI. Foreningens logo skulle herefter på alle EUI´s kamptrøjer. Sponsorordningen er overhalet af tiden, og eksisterer fra 2008 ikke mere.
     
  • 1979 blev første "IdeMesse" afholdt. Messerne blev herefter afholdt hvert andet år frem til 1999. Ideen om en "messe" i Guderup, er på det seneste kommet frem igen.
     
  • 1985 blev den første markedsdag afholdt på torvet i Guderup. Den, herefter, årlige markedsdag "lever" stadig, og efterlyser altid nye deltagere og innitiativer, der gør markedsdagen til et spændende og utraditionelt arrangement i Guderup.
     
  • 1994 indvies Guderup´s 1. nye torv i Centrum af byen.
     
  • 2000 "Samarbejdsgruppen på Nordals" mellem Nordborg på Toppen, Havnbjerg Butikscenter og Guderup i Centrum etableres, med tilskud fra Nordborg Kommune til fælles markedsføring. Det elektroniske "Nordals Gavekort" indføres. Samarbejdsgruppen eksisterer ikke længere, gavekortet eksisterer fortsat.
     
  • 2005, 21. maj indvies Guderup´s 2. nye torv i centrum af byen. Nordborg Kommune investerer 1 mill. i et nyt, arkitekttegnet torv, med sejloverdækning. Torvet er fortsat et stort aktiv for Guderup, men sejloverdækningen har i 2007-2009 vist sig som en fiasko. Guderup i Centrum´s torveudvalg er koordinator for arrangementer på torvet.
     
  • Foreningens årlige arrangement omkring juletræstænding på torvet, er en tilbagevendende succes.
     
  • 2006 er "Storkommunen" en realitet. Guderup i Centrum´s bestyrelse gør sig store overevejelser mht. yderområdernes og handelsstandsforeningens rolle i forhold til den nye Sønderborg Kommune.
      
  • 2014, 31. oktober indvies Torvets nye, faste, sceneoverdækning med koncert: The Islanders. Sceneoverdækningen har i alt kostet ca. kr. 250000, hovedsageligt finansieret af Sønderborg Kommunes pulje: Attraktive handelsbyer i kommunen.